I den verden vi lever i, er elektronik en kæmpe del af vores hverdag. Prøv bare at tænke en helt almindelig hverdag igennem. Hvor mange forskellige apparater bruger du ikke? Alt fra computer, mobil og tablets til lommeregnere og printere. Med denne stigning i brug af elektronik er der også en kæmpe stigning i cyberkriminalitet. Men hvor meget tænker vi egentlig over det i vores hverdag? Her får du et par gode råd til at sikre dig mere i din hverdag i cyberspace.

 

Gør cybersikkerhed til en del af din hverdag

Nok kan du have det nyeste og bedste antivirusprogram installeret, men der er også en masse andre ting, du kan gøre for at beskytte dig selv. Man tænker nok, at cyberkriminalitet, malware-trusler og hvad man ellers kalder det i dag, skal bekæmpes netop på nettet. Men så avancerede og snu, som hackere kan være i dag, er det lige så vigtigt at implementere det i din hverdag.

 

En ting, du selv kan gøre, er at dække dit webcam til. De kriminelle på internettet kan nemlig, i værste tilfælde, komme i besiddelse af krænkende billeder af dig, som de kan bruge til afpresning. Man kan sætte et sort stykke tape for, et fancy plaster med din yndlings-tegnefilmsfigur, eller du kan købe et webcam cover. Med et webcam cover bestemmer du nemlig selv, hvornår det skal være åbent, og hvornår det ikke skal. Lomax tilbyder forskelligt tilbehør til elektronik, så du kan undgå bøvl.

 

Pas på mistænkelige mails – også fra venner

En anden ting, der også er vigtig at bide mærke i for at beskytte dine personlige data, er at være kritisk overfor e-mails. Selvom afsenderen ser bekendt ud, skal man være påpasselig med at trykke på links og filer. Virussen kan nemlig være skjult i en zip-fil, der hacker din computer og derefter kan sprede sig til dine kontakter. Så selvom det er din gode ven igennem 10 år, der sender en mail, så være altid kritisk, og åbn ikke noget, før du er sikker på, at det faktisk er fra den person.

 

Opdater dine programmer

Du skal også altid sørge for at være up to date. Og med det menes der selvfølgelig, at du skal sørge for at opdatere dine tredjepartsprogrammer til din computer såsom Java og Adobe. 85 % af alle hackerangreb sker nemlig, fordi hackere ser en gylden mulighed i programmer, der ikke er opdaterede, og kan snige sig ind den vej. En god ide kan også være at sætte dine programmer til at opdatere af sig selv. Word, Excel og andre Microsoft-programmer kan nemt sættes til at opdatere af sig selv, og så skal du ikke bekymre dig om det.

 

Brug altid forskellige adgangskoder

Når du færdes på internettet og opretter brugere til alverdens forskellige webshops og sociale medier, så sørg altid for at bruge forskellige passwords. Det kan være en god ide at skrive dine forskellige koder ned, så du ikke glemmer dem. Her findes der forskellige sikre programmer, der kan holde styr på dem for dig. For at skabe det gode password bør du altid bruge minimum 10 tegn, både tal, store og små bogstaver samt specialtegn.